Det ligger i LEMAN’s DNA, at det skal være meningsfyldt for de ansatte at gå på arbejde, og virksomheden vil gerne være mere end blot en arbejdsplads. Og her er #FodboldtrøjeFredag en af LEMAN’s udvalgte sociale aktiviteter til at lykkes med netop det: ”Det må gerne være løssluppent og sjovt at arbejde hos LEMAN”, fortæller Jesper Autzen, CEO, LEMAN Danmark.
Ved at kombinere sjov med det at gøre noget godt bidrager #FodboldtrøjeFredag til, at LEMAN’s medarbejdere føler, at de er en del af noget større. Jesper Autzen understreger, hvordan det er helt afgørende for LEMAN, at deres ansatte ser frem til at komme på arbejde.
Ifølge Autzen er én ting, at LEMAN skal vækste og skabe positive resultater, men endnu vigtigere er tilgangen. Og her ønsker de at have mennesket i centrum. Derfor har de også udbredt konceptet om #FodboldtrøjeFredag til deres 40 kontorer rundt i verden – og det med stor succes, da det styrker både sammenholdet og den interne stolthed.